Robusta-kaffe – den stærke og kraftige kaffe.
Udbredelse: Står for ca. 30–40 % af verdens kaffeproduktion. Dyrkes især i Vestafrika, Vietnam, Indonesien og Brasilien.
Vækstforhold: Robusta trives i lavere højder (0–800 meter) og tåler varme, fugt og sygdomme bedre end arabica. Den er derfor billigere og lettere at dyrke.
Smag: Robusta har en mere kraftig, bitter og jordagtig smag end arabica.
Den kan også have en let “nødde- eller træagtig” tone.
Koffein: Indeholder næsten dobbelt så meget koffein som arabica. Det giver en mere intens kop og en naturlig beskyttelse mod insekter.
Brug: Robusta bruges ofte i espresso-blandinger, fordi den giver fylde, styrke og en flot crema på toppen af kaffen.
Kort sagt:
Robusta er den kaffe, der giver styrke, intensitet og et højt koffein indhold.
Robusta indeholder ca. Koffein 5% Sukker 5% & 8% æteriske olier.

Naturlig (tørret) kaffe.
Metode: De høstede kaffebær lægges ud i solen og tørres hele – med frugtkødet stadig omkring bønnerne.
Resultat: Under tørringen trænger sukker og smagsstoffer fra frugtkødet ind i bønnen.
Smag: Det giver en sød, fyldig og ofte frugtig smag – nogle gange med noter af bær eller vin.
Udbredelse: Meget brugt i Etiopien og Brasilien, hvor klimaet er tørt og solrigt.
Kort sagt: Naturlig kaffe tørres med frugtkødet på, hvilket giver en sødere og mere frugtig smagsoplevelse end vasket kaffe.

Liberica-kaffe.
Oprindelse: Kommer oprindeligt fra Liberia i Vestafrika
(deraf navnet).
Udbredelse: Udgør under 2 % af verdens kaffeproduktion – meget sjælden sammenlignet med arabica og robusta.
Bønner: Bærrene og bønnerne er større og mere aflange end arabica og robusta.
Smag: Liberica har en meget speciel smagsprofil – ofte beskrevet som frugtig, blomsteragtig og lidt røget, med en kraftig krop. Smagen kan dele vandene: nogle elsker den, andre synes den er for kraftig eller usædvanlig.
Dyrkning: Trives bedst i varme, fugtige områder i Vestafrika, Sydøstasien og Filippinerne.
Kort sagt:
Liberica er en sjælden kaffe med store bønner og en unik, frugtig og kraftig smag – en oplevelse for kaffeentusiaster, men ikke så udbredt kommercielt.

Stempelkaffe er kaffe, der laves i en stempelkande.
Også en ”fransk presse” Den blev opfundet i 1852 af to franskmænd Mayer & Delforge.
Jeg vil anbefale en 100% arabica kaffe som er mellem ristet.
Moderat malet ikke grov eller for fin.
Man hælder moderat malet kaffe 12 g + pr kop og varmt vand 90-92 grader 130 ml pr kop sammen i en kande.
Start med 1/3 del af vandet lad det trække ca. 30 sekunder.
Derefter det resterende vand i kanden lad det trække 3-5 minutter
Pres derefter stemplet langsomt ned.
Der dannes skum på overfladen, det er relativt bitter det bør fjernes for at opnå en mere mild kaffe.
Resultatet er en fyldig og aromatisk kaffe, fordi alle olier og smagsstoffer fra bønnerne bliver i kaffen.
Det er en enkel og klassisk bryggemetode, som ikke kræver maskiner – kun en stempelkande, kaffe og varmt vand.

Giling Basah Giling Basah (våd-afskalning) er en indonesisk kaffeproduktionsmetode.
Den er kendt for at skabe en kaffe med en fyldig krop og jordagtige smagsnoter.
Metoden blev udviklet i Indonesiens fugtige klima, hvor det er vanskeligt at tørre kaffebønner helt med traditionelle metoder.
Sådan fungerer Giling Basah-metoden enkelt forklaret:
1.Indledende forberedelse: Kaffebærrene høstes, og det ydre frugtkød fjernes.
2.Delvis tørring: I modsætning til andre metoder, hvor bønnerne tørres helt, før pergamentlaget (det tynde lag, der dækker bønnen) fjernes, tørres bønnerne kun delvist.
3.Tidlig afskalning: Når bønnerne stadig er halvvåde (med en fugtighed på 30-45 %), afskalles de, så pergamentlaget fjernes tidligt i processen.
Dette er den største forskel fra andre metoder.
4.Endelig tørring: De nu afskallede bønner tørres for sidste gang, indtil de når det rette fugtigheds niveau til eksport.
Da det beskyttende pergamentlag er fjernet, tørrer bønnerne hurtigere, men er også mere udsatte for miljøet, hvilket bidrager til den karakteristiske smag.
Resultatet:
Denne utraditionelle proces, hvor bønnerne afskalles, mens de stadig er fugtige, giver en kaffe, der ofte beskrives som fyldig, med lav syrlighed og dybe, jordagtige og krydrede noter.

Espresso er betegnelsen for en bryggemetode hvor kaffen bliver udsat for vand under tryg som ledes igennem kaffen.
9 bar anses for at være optimal til at udvinde de smags flaver som findes i kaffebønner.
Brygning på en traditionel espressomaskine.
1. Tænd espressomaskinen og lad den varme op. Det tager typisk 10-15 minutter. Det er vigtigt, at både maskinen og portafilteret (håndtaget til kaffen) er varmt.
2. Brug en kaffemølle til at male bønnerne lige før brygning – så får du den friskeste smag.
Hvis kaffen løber hurtigt igennem maskinen, er den malet for groft.
Hvis den løber meget langsomt eller slet ikke, er den for fin.
3. Dosér kaffen, kom den malede kaffe i portafilteret.
Til en enkelt espresso, et ”shot” bruges ca. 7-9 gram.
4. Fordel kaffen jævnt i filteret og pres den fast sammen med en tamper. Trykket skal være fast og jævnt, så vandet løber igennem på den rigtige måde.
5. Sæt portafilteret i maskinen og start brygningen. En espresso skal løbe ud på ca. 25-30 sekunder. Den færdige espresso har et lille lag crème (gyldent skum) på toppen.
6. Server espressoen med det samme – den smager bedst friskbrygget.
Kaffemøllen ”hjertet” i en kaffebrygning. Selv den bedste kaffebrygger eller espressomaskine er ligegyldig hvis kaffen ikke er korrekt formalet.
Friskmalede bønner giver altid bedre smag end færdigmalet kaffe. Alle smags flaver er mest fremtrædende lige efter formaling.
Hvis kaffen er for fin, - melet, giver det en bitter kaffe, der er for mange brudflader på kaffen.
Hvis kaffen er for grov, - ingen smag i kaffen, vandet løber lige igennem uden at afgive smag og aroma.
Justér kværnen efter brygmetoden:
Espresso: Meget fin formaling.
Filterkaffe: Mellem fin formaling.
Stempelkaffe: Moderat formaling.